Fortsæt til indhold

76-årig kravlede rundt på taxiholdeplads

Fuld mand kørt hjem til Nødebo af politiet

Krimi
Jens Berg Thomsen

En ifølge døgnrapporten "meget fuld mand" havde onsdag aften fundet vej til Hillerød Station. Her ringede vidner til Nordsjællands Politi, fordi den fulde mand blandt andet kravlede rundt på taxaholdepladsen foran stationen.
Politiet traf en 76-årig mand fra Nødebo, der ganske rigtigt var påvirket af alkohol.
"Betjentene var barmhjertige, så de kørte ham hjem til Nødebo, så han kunne komme i seng," siger specialkonsulent Christian Have fra Nordsjællands Politi.