Fortsæt til indhold

Færdselsindsats: Ung mand fik sit 11. klip i kørekortet

Indsatsen medførte i alt 37 sigtelser for diverse lovovertrædelser begået af 34 forskellige trafikanter.

Krimi
ksa

Torsdag aften var en gruppe betjente fra færdselssektionen i Østjyllands Politi på endnu en målrettet indsats i trafikken i det vestlige Aarhus.

Indsatsen medførte i alt 37 sigtelser for diverse lovovertrædelser begået af 34 forskellige trafikanter – herunder en ung mand, der blev målt til at køre 83 km/t, hvor den tilladte hastighed var 50 km/t.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den unge mand havde i forvejen 10 verserende klip i kørekortet samt en verserende sag om narkokørsel. Han havde desuden glemt at medbringe lejekontrakten på det køretøj, han befandt sig i.

Sigtelserne fordelte sig på følgende områder:

  • • 17 x hastighed by, (klip)
  • • 2 x hastighed færdselstavle by (klip)
  • • 3 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
  • • 1 x ubetinget vigepligtsforseelse (klip)
  • • 1 x hastighed by, betinget frakendelse
  • • 1 x selesag
  • • 1 x registreringsbekendtgørelse
  • • 1 x anvisninger ej efterkommet
  • • 2 x manglende tegngivning
  • • 2 x lejekontrakt ej medbragt
  • • 1 x lov om hyrekørsel, der medførte erhvervsmæssig køreforbud
  • • 2 x fejl og mangler
  • • 1 x forkert lygteføring (tågelygter)
  • • 1 x manglende hjelm på el-løbehjul

Derudover blev en enkelt person, som betjentene var i kontakt med, anholdt til fogedretten.