Kørt på skadestuen efter bolig-brand
Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.
am
Lørdag kl. 21.16 opstod der brand på en adresse i Vejlby Toften i Vejlby-Risskov.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Her var beboeren kommet til at indånde røg og blev herefter kørt på skadestuen. Beboeren skulle dog ikke været kommet noget til ifølge politiet.
Operationchefen ved Østjyllands Brandvæsen oplyser til Din Avis Aarhus, at der har været tale om en mindre brand, der dog har krævet noget udluftning.
Branden er opstået på ukendt vis, og den skal nu undersøges nærmere af brand-teknikere.