Helikopter styrtet ned - to fundet dræbt
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
To døde personer er indtil videre bjerget efter en helikopter tidligere på fredagen styrtede ned i farvandet mellem Røsnæs og Samsø. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var en sejler, der klokken 11.59 anmeldte til Søværnets Operative Kommando, at han kort forinden havde set helikopteren styrte i havet.
Der blev straks efter iværksat eftersøgning til søs med to patruljefartøjer, fregatten "Ivar Huitfeldt", to helikoptere og et fartøj fra kystredningsstationen i Grenå. Her fandt man vragdele og har bjærgede to omkomne personer.
Se video fra ulykkesområdet øverst på denne artikel.
Se flere videoer på localeyes.dk.
Til eb.dk bekræfter Naviar, der står for styring af trafiksikkerhed i luften, at der i alt var fire personer i helikopteren, og derfor fortsætter eftersøgningen for fuld styrke i området.
Midt- og Vestsjællands politi forestår efterforskningen af ulykken og får assistance fra blandt andet Havarikommissionen. Politiet skal nu have identificeret de omkomne personer med henblik på underretning af de pårørende, og når vragdelene er bragt i land, vil politiet og Havarikommissionen foretage undersøgelse i et forsøg på at finde årsagen til ulykken.