Politibil på vej til uheld havnede selv i uheld
Mikkel Hansen
En politipatrulje på vej til et uheld havnede i går eftermiddags selv i et uheld.
Omkring kl. 16.30 i går skete der et uheld på Alssundbroen, da en billist i østgående retning bremsede hårdt op for at undgå en kollision. Det betød, at billisten selv blev påkørt bagfra af en mandlig billist.
En politibil på vej til uheldet havnede selv i et uheld. Det skete, da politibilen med fuld udrykning var på vej gennem rundkørslen. Her blev patruljebilen påkørt af en tysk billist.
Det nærmere omstændigheder i forbindelse med uheldet er uklare, da både den tyske billist og de to betjente har forskellige opfattelser af hændelsesforløbet, oplyser Sønderborg Politi.