Efterlyst - Chihuahua hvalpe stjålet ved indbrud
En desperat hundeejer har sat en dusør på 20.000 på højkant for sine to hvalpe på kun 10 uger. Ejeren opfordrer endda tyven til at indkassere dusøren.
To små Chihuahua-hvalpe blev natten til søndag stjålet fra en bolig i Sabro ved Aarhus. Ukendte gerningsmænd har i nattens løb knust en rude til huset og stjålet de to små hvalpe som blot er 10 uger gamle.
Ejeren Nadia Sørensen er knust over tyveriet og efterlyser desperat sine hvalpe på Facebook, og en mængde andre sider på nettet.
På Facebook-gruppen “Alle os med hund(e)” er hendes efterlysning søndag aften blevet delt tæt på 5.000 gange, en masse mennesker støtter op om hendes kamp for at få hvalpene hjem igen, og det gælder hele landet.
Den ulykkelige hundeejer, Nadia Sørensen, har nu udlovet en dusør på 20.000 kroner i kontanter til den eller dem, som der finder hendes hundehvalpe.
Nadia Sørensen går endda så vidt, som til at opfordre tyven til at levere hvalpene tilbage - og indkassere dusøren !
- Vil du ikke godt bare lade som om du har fundet mine hunde, eller et eller andet. Uanset hvem der kommer og siger de har fundet mine hunde så bliver jeg bare lykkelig I vil få 20.000kr kontant i dusør. jeg vil bare gerne have mine hunde tilbage. Pliiiizz, skriver Nadia i et af sine opslag på Facebook.
Du kan hjælpe med i eftersøgningen af de to små hvalpe ved at klikke ind på facebook eftersøgningen HER
Nadia Sørensen håber at hun kan blive forenet med sine to hunde, og sidder klar på telefonnummer 27 52 35 70.