Nyt knivrøveri mod 7-eleven
Søndag formiddag var 7-Eleven på Snekkersten Station igen målet for en røver, bevæbnet med en kniv.
Søndag formiddag kl. 09.56 blev der slået alarm fra 7-eleven på Nørrevej om endnu et væbnet røveri.
Røveren var kommet ind i kiosken og havde her truet personalet væk med en kniv, hvorefter han selv have taget kontanter fra kasseapparatet og derefter forsvandt fra stedet i løb.
Såvel fremgangsmåden ved røveriet som beskrivelsen af gerningsmanden, minder meget om et røveri der blev begået d. 22. august mod samme butik.
Umiddelbart formoder Nordsjællands Politi at der kan være tale om samme gerningsmand.
Gerningsmanden beskrives som:
A: mand, dansk, 175-180 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, iført sort elefanthue, musegrå hættetrøje, sort trøje/T-shirt, sorte bukser, sorte sko, medbragte plastikpose og grønsagskniv med blad på 10-15 cm.
Oplysninger i røverisagen kan gives på 1-1-4