33-årig mand påkørte 32-årig kvindelig bilist bagfra
Torsdag aften endte et simpelt venstresving i to smadrede biler, idet en bagfrakommende bil overså den standsede bil. Ulykken skete omkring kl. 19.30.
Ulykken blev anmeldt via 1-1-2 kl. 19.32, kort før var en Mazda 323 personbil kollideret med en Peugeot 308 som var blevet påkørt bagfra.
En 32-årig kvinde kom kørende ad Slangerupvej ved Lynge, da hun stoppede op for at foretage et venstresving ind ad Engeledsvej. Kvinden standsede op for den modkørende trafik, men det overså den bagfrakommende 33-årige mand hvorefter det endte med et brag.
Kvindens bil blev ramt med stor kraft i bagenden, og udløste en fuldstændig spærring af Slangerup i et godt stykke tid.
Både brandvæsen, politi og ambulancerarbejdede på uheldsstedet hvor trafikken blev afvist mens redningsarbejdet stod på.
– Heldigvis er der alene tale om materielle skader, og ingen af de to bilister er kommet noget til, oplyser vagtchefen for Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk
Brandvæsnet fik flyttet de to krøllede biler fra vejbanen, og rengjort vejstykket for glas og bilstumper. Udsivende væsker blev fjernet med ‘kattegrus', hvorefter Slangerupvejen igen var farbar.