Advokat Anders Lindholt dræbt af skud
Ved en skudepisode blev en mand dræbt og en livsfarligt såret af skud fra en oversavet riffel. Den dræbte er identisk med Anders Lindholt, søn af den kendte Helsinge advokat Holger Lindholt.
Politiet har tirsdag eftermiddag frigivet oplysninger omkring det voldsomme skyderi i Fogedretten i København. Ved skyderiet blev den 57-årige advokat Anders Lindholt dræbt af et ukendt antal skud.
Sagen der kostede Anders Lindholt livet havde været gennem flere retsmøder, Anders Lindholts modpart var repræsenteret af en 67-årig mand, som er morfar til Anders Lindholts 31-årige klients barn - den mand som kort efter skød og dræbte Anders Lindholt.
Den 67-årige mand medbragte en fuldmagt til at møde på vegne af sin datter, og pludselig trak han en oversavet riffel op af sin taske og afgav ialt seks skud mod Anders Lindholt og hans 31-årige klient.
Advokat Anders Lindholt blev erklæret død af en læge få minutter efter skuddene var faldet, mens hans 31-årige klient blev bragt direkte til RH Traume med alvorlige skudsår.
Blev advokat som sin far
Anders Lindholt var søn af den kendte Helsinge advokat, Holger Lindholt, og voksede op på en ejendom på Valby Overdrev i Valby frem til han han i 1986 fik sin bestalling som advokat netop i sin fars advokatfirma i Helsinge,
Sammen drev far og søn gennem nogle år advokatkontoret Lindholt & Lindholdt i Helsinge, men de to mænd var begge 'nogle hårde hunde' og endte med ikke at kunne enes omkring virksomheden, hvorefter de gik hvert til sit rent jobmæssigt.
Anders Lindholt blev derefter partner i advokatfirmaet, Andersson & Lindholt, der hovedsageligt beskæftiger sig med familierelaterede sager, og havde drevet firmaet sammen med sin kollega i 18 år, frem til han i dag blev dræbt af skud.
Kendt som en hård hund
Anders Lindholt var kendt og frygtet som en advokat der gik gennem ild og vand for sine klienter, det indtryk bekræftes af hilsnerne som han får med fra Foreningen far på Facebook.
- Foreningen Far er meget berørt af dagens tragiske hændelse. Det som aldrig må ske skete i dag, skriver formanden, Jesper Lohse, fra Foreningen Far.
På Facebook sender en mand også en varm hilsen til Anders Lindholt: - Rip Andres, tak for alt den hjælp du gav mig til og få min søn hjem og bo hos mig du vil ikke blive glemt.
Anders Lindholt havde i dag bopæl i Hørsholm, og efterlader sig sin hustru og tre børn.