Fortsæt til indhold

Sådan snyder de dig

Krimi
Jesper Lundh

Et par drenge har tilsyneladende fundet en fidus til at score tusindvis af kroner fra godtroende personer i Farum.
En 54-årig mand, der for nyligt har fået stjålet sin motorcykel, blev forleden kontaktet af to drenge, som tilbød at vise, hvor han kunne finde sin forsvundne motorcykel. Drengene krævede et par tusinde kroner for at udpege den garage på Hvedemarken i Farum, hvor motorcyklen ifølge drengene skulle stå.
Den 54-årige betalte på forhånd, men da han troppede op på adressen, var der hverken motorcykel eller drenge, oplyser politiet.
Inden for det seneste år har politiet oplevet to eller tre tilsvarende sager fra Farum.
Den 54-årige har ikke kunnet give signalementer af de to drenge.