Fortsæt til indhold

Biltyve stjal personbil for næsen af ejeren

Det eneste en bilejer fra Græsted har tilbage af sin sorte Seat Leon, er lidt knust glas og dækslet til sikringsboksen.

Krimi
Af Allan Andersen

Den sorte Seat Leon 2,0 TID med automatgear forsvandt sporløst, bortset fra lidt glasskår og låget til sikringsboksen, fra bilejeren på Nyvej i Græsted.
- De har været iskolde, bilen blev stjålet selvom min hund gøede og jeg selv var ude at kigge på hvorfor hunden gøede kl. 01.30, fortæller den triste bilejer til Lokalavisen.dk
Tyveriet skete natten til mandag, mellem kl. 01.30 og frem til kl. 03.00 hvor hunden i huset igen havde givet hals og fik vækket beboerne, biltyveriet blev så opdaget kl. 03.00 idet indkørslen nu var tom og blot stumper lå tilbage af bilen.
- Tyvene har vendt bevægelsessensorene på lamperne i indkørslen, så lyset ikke tændte mens de stjal bilen, og da låget til sikringsboksen ligger tilbage på jorden sammen med glasskårene, så mener politiet at startspærren er slået fra via servicestikket, fortæller bilejeren til Lokalavisen.dk
Bilen havde stået direkte foran huset, men tyvene har alligevel kastet sig over bilen og tydeligvis arbejdet på den direkte i indkørslen på trods af den gøende hund i huset.
Bilejeren har ikke hørt bilen blive startet, så der gættes på at bilen kan være skubbet væk fra indkørslen og ud fra stikvejen, hvorefter den enten er blevet startet eller kørt op på feks. en ladvogn eller en autotrailer.
Den stjålne bil beskrives således:
Sort Seat Leon 2,0 TDI Automatic, sort læder kabine med hvide syninger og en knust rude i førersiden. Bilen har desuden nummerpladen YM 39 919
Håbet er at nogen har set noget, personer der luskede rundt i området, en biltransport eller den stjålne bil - alle oplysninger bedes givet til Politiet på 1-1-4.

Bilen har læderkabine med hvide syninger, et særkende for netop den stjålne personbil.
Lamperne i indkørslen styres af bevægelsessensorer, men de var alle drejet rundt af biltyvene.
Bilen holdt lige udenfor huset på Nyvej, fuldt synlig fra vinduerne, men alligevel havde tyvene nerver til at stjæle bilen.
Om den sorte Seat Leon blev skubbet væk eller trukket er ukendt, men tyvene har optrådt iskoldt og beregnende.