Fortsæt til indhold

Brandmand holdt fast i løs båd i over en time

Brandfolk skal beskytte liv og værdier – det tog en brandmand fra Nordsjællands Brandvæsen særdeles alvorligt, og beskyttede en løs båd i over en time i det iskolde vand.

Krimi
Af Allan Andersen

En brandmand fra Nordsjællands Brandvæsen fortjente det varme bad som han fik sig efter en længere tur i Esrum Sø, onsdag eftermiddag.
Brandmanden lå ude i søen, og beskyttede her en løs båd mod at støde på stenene i vandkanten. Brandmanden var iført passende dragt til formålet, men en time i vandet hvor blæst og bølger tærede på kræfterne, så var det ikke en hyggetjans.
Oprindelig blev Nordsjællands Brandvæsen alarmeret om en mulig drukneulykke på Esrum Sø, det skete kl. 13.22 efter at den lille sejlbåd var fundet grundstødt udfor Birkedalen i Jonstrup ved Tikøb. Der blev afsendt en masse mandskab, ligesom SOK's helikopter gik i luften med det samme, og frygten var at der lå mennesker et sted i vandet.
Alarmen kunne dog afblæses kort efter, det viste sig at der havde været personer ombord i båden, men de var enten hoppet eller faldet overbord i forbindelse med en eller flere stålwirer knækker til masten, så sejlet kollapsede.
Personerne var efterfølgende blevet hevet op ad vandet af en anden båd og sejlet ind til Sørup Havn i Fredensborg – begge personer ombord er meldt i god behold.
En civil båd satte kursen mod den løbske båd, men det endte ikke så heldigt idet den civile båd præsterede at rende tør for brændstof – og derved kom den også i vanskeligheder. En rib-båd med to mand ombord sejlede brændstof ud til den nødstedte båd, hvorefter rib-båden fortsatte frem og tog sig af trækningen af den løse båd hjem til Sørup Havn ved Fredensborg.
Omkring kl. 14.40 kunne brandmanden således komme ind på land, og trods dragten har beskyttet ham mod kulden så har det formentlig været lækkert at få et godt varmt bad hjemme på brandstationen.

Hoved og hænder var udsat for det kolde vand, men brandmanden holdt stædigt fast i båden, og holdt den fri af stenene langs bredden af Esrum Sø.
Her ankommer en Rib-båd for at trække den løse båd hjem til Sørup Havn i Fredensborg, brandmanden har her ligget over en time i det kolde vand.
Det tog kun ganske få minutter af få surret den løse båd fast, og her sluttede brandmandens opgave endelig.
Den løse båd er her på vej hjem, stille og roligt, mod Sørup Havn. Ingen personer kom noget til ved uheldet, som heldigvis endte godt på alle måder.