Hollandsk menneskesmugler fik straks-dom
Af Anne Andersen
En 24-årig mand fra Holland er af dansk politi blevet anholdt og har modtaget en såkaldt straks-dom på 30 dages fængsel og med efterfølgende seks års indrejseforbud til Danmark.
"Vi stoppede onsdag morgen en bil med den hollandske mand som havde fire mænd fra Syrien med i bilen. De fem personer blev stoppet på Den Sønderjyske Motorvej ved Tankedals-afkørslen", forklarer Brian Abild fra Lokalpolitiet i Kolding.
Manden vil efter afsoning af de 30 dages fængsel blive sendt tilbage til Holland.