Overfaldt Røde Kors-medarbejder
Jesper Lundh
En beruset 39-årig kroatisk statsborger har formentlig lige gjort sin asylsag væsentligt dårligere, efter at han fredag aften overfaldt en Røde Kors-medarbejder i Center Sandholm nær Allerød.
Mens store dele af Danmark fredag aften sad og fulgte Vild med dans eller Versus i tv, blev den 39-årige af ukendte årsager så rasende på en dansk medarbejder, at han sparkede den ansatte på højre hånd og truede med at ville slå hans familie ihjel.
Den 39-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør. Den ansatte kom ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi, Peter Olesen, ikke synderligt til skade.