Lokket ud på toilet af tyve
Tricktyve løb med 6.000 kr.
Af Mette B. Sørensen
En 85-årig mand fra Ølstykke blev fredag eftermiddag udsat for tricktyveri i sit eget hjem på Tjørnehøj Vænge.
Det skete, da manden blev lokket med ud på sit toilet af en anden mand, der lukkede døren til toilettet og påstod, at han skulle udføre et stykke arbejde i rummet.
Da den ældre mand går ud fra toilettet opdager han to fremmede kvinder i sit hjem og kan efterfølgende konstaterer, at han mangler sin pung og 6.000 kr., oplyser Nordsjællands Politi.
Episoden fandt sted fredag imellem kl. 14.30-15.