Fortsæt til indhold

Stjal 20.000 kroner

Ved at påkøre en mands indkøbsvogn fik fire tricktyve skabt så meget forvirring, at de kunne stjæle hans dankort. De fik hævet 20.000 kroner på det

Krimi
Jeppe Lund

En 83-årig mand blev frastjålet sit dankort og 20.000 kroner, efter han torsdag eftermiddag havde været inde i SuperBest på Nærumvænge Torv.
Det oplyser politikommissær Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
"i butikken har han betalt med sit kort, og på vej ud bliver hans indkøbsvogn påkørt af en anden indkøbsvogn med i alt fire personer omkring. De kører ind i ham, og en af de her personer går ind på ham bagfra. Det er formentlig der, han formår at stjæle hans pung op fra skuldertasken," siger Søren Christensen.
Tyvene får kort efter hævet 20.000 kroner fra mandens konto. Der er ikke noget nærmere signalement af tyvene. Det var tre mænd og en kvinde, der var med i gruppen, der påkørte den ældre mands indkøbsvogn.