Tyv stjal elektronik, smykker og designersko
Der blev stjålet lidt fra alle hylder ved indbrud i privat beboelse i Rønde
Af Martin Schultz
En rude til en bagdør blev aflistet, da der mandag aften var indbrud i en privat beboelse på Skolevej i Rønde.
Indbruddet skete mellem kl. 17.30 og kl. 22.15.-
Efter det uvelkomne besøg manglede der tre stk. bærbare computere af mærket MacBook, B&O højttalere, et TV af mærket Philips, cigaretter, smykker, designsko og punge.