Fortsæt til indhold

Mand sigtet for væbnet røveri i Kolind

Østjyllands Politi har anholdt en mand og sigtet ham for det væbnede røveri mod Spar i Kolind

Krimi
Af Martin Schultz

Østjyllands Politi har torsdag sigtet en mand for det væbnede røveri onsdag kl. ca. 11.25 mod Spar købmanden i Kolind.
Her kom en mand ind i butikken og truede sig med en pistol til indholdet af kassen. Købmand Søren Kristensen stod selv bag kassen, og en kunde ved kasseafsnittet blev af røveren kommanderet til at lægge sig på gulvet.
Efter at have fået udleveret kassens indhold, løb manden, som var iført en grøn elefanthue, ad Bugtrupvej mod Kolind Centralskole.

Køretøjet blev standset og føreren anholdt

Kort tid efter røveriet opdagede en politipatrulje et mistænkeligt køretøj, som vidner forinden havde observeret flere gange i nærheden af gerningsstedet.
Manden blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, sigtet for røveri af særlig farlig karakter. Retten varetægtsfængslede manden frem til 30. oktober.
Af hensyn til efterforskningen vil anklagemyndigheden begære lukkede døre. Politiet vil derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.
Interessen retter sig imod om en eventuel gerningsmand fra Kolind kan være manden bag en lang række røverier mod dagligvareforretninger i Aarhus området gennem de seneste uger