Derfor var motorvej lukket i fem timer
I fem timer var Holbæk motorvejen onsdag eftermiddag lukket, mens politiet med hunde afsøgte mange kilometer med hunde. Nu fortæller politiet, hvorfor de gik så utraditionelt til værks.
Politiaktionen havde en direkte forbindelse til knivdrabet på en 33-årig mand i Asnæs i lørdags. Ifølge politiets oplysninger blev drabsvåbnet kastet ud af en bil i fart på motorvejen efter drabet.
I går eftersøgte Midt- og Vestsjællands Politi både vejbanen og rabatten med talrige hundepatruljer, men uden at finde kniven. Eftersøgningen fortsætter nu andre steder, oplyser politiet.
Kniven er en kniv eller dolk med en bladlængde på cirka 9-10 cm med sort/mørkt blad og uden parerplade. Håndtaget er sort og viklet ind i sort flette snørre, på kryds og tværs. Kniven sad i en sort plast-skede. Kniven er købt i en knivforretning i København.
Motorvejen var afspærret i østlig retning ved afkørsel 15 Gevninge.