Lejlighedsbrand var blot en tændt grill
Mandag aften blev der slået alarm om kraftig udvikling fra en lejlighed på Nivåhøj
En beboer i Nivåhøj i Nivå slog alarm til 1-1-2 om en kraftig røgudvikling fra en lejlighed i boligkomplekset, mandag aften.
Anmelderen kunne se en sort røg strømme ud fra en lejlighed, og brandvæsnet hastede afsted mod adressen sammen med patruljer fra Nordsjællands Politi.
Der blev også rekvireret en ambulance til stedet, idet der kunne være tale om en lejlighedsbrand med personer inde i lejligheden - heldigvis viste det sig at være særdeles udramatisk.
- Der var ild på stedet, men det var helt kontrolleret idet der var tale om optænding i en grill på terassen, dette havde udløst en del røg som en anmelder altså havde bemærket, oplyser Vagtchef for Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen, til Lokalavisen.dk
Hele styrken af brandfolk, politi og ambulancereddere kunne således trække på smilebåndet, og køre retur til de respektive stationer.