Designertyve tog stole og PH-glaspendler
To indbrud i Rønde området kostede flere møbler og to PH-pendler.
Af Martin Schultz
En rude blev knust, da ukendte gerningsmænd i tidsrummet fra 1. oktober til søndag 5. oktober kl. 08.50 brød ind i en privat bolig i Vorregårdsparken i Ugelbølle.
Ved indbruddet blev der stjålet fire spisestuestole samt en lænestol af en af de mere ukendte danske designere, Christian E. Hansen (1874-1954), som var søn af møbelproducenten Fritz Hansen, hvis virksomhed i dag står for produktionen af en del af de danske møbelklassikere.
To stole og to glaspendler
Ved et indbrud i en privat beboelse på Glentehøj i Rønde blev der natten fra søndag til mandag kl. 00.17 opbrudt et vindue.
Derefter blev der stjålet to stole og to PH-glaspendler.