Fortsæt til indhold

Narkohund gjorde stort fund i postkasse ved tilfældighed

Krimi
Jacob Nielsen

Det var ved et rent lykketræf, at en narkohund fra Nordsjællands Politi lørdag aften fandt en større mængde narkotika på Malmbergsvej i Nærum.
"Vi var i en etageejendom i forbindelse med en anden politisag, men da en af vores hunde gik forbi postkasserne i opgangen reagerede den pludselig på en postkasse, som tilhører en helt anden person. Da vi fik åbnet den, var den fuld af euforiserende stoffer," siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Peter Olesen.
Gense tv-indslag fra DM i Narkohund: KLIK HER

Patruljen valgte derfor at gå ind i vedkommendes lejlighed, hvor de også fandt en større mængde narko samt en del kontanter, som blev beslaglagt.
"Vi har sikret alle beviserne, nu mangler vi bare ejermanden. Men vi ved, hvem han er, så ham skal vi nok snart få fat på," siger vagtchefen, som betegner sagen som et rent "tilfældighedsfund".