Politiet efterlyser to østeuropæiske kvinder
Martin Warming
Nordsjællands Politi leder lørdag aften efter to østeuropæiske kvinder, der omkring klokken 18.35 forsøgte at begå et tricktyveri på Baldersvej i Helsingør.
Kvinden beskrives som mellem 45 og 55 år, og de er begge spinkle af bygning, 160 til 170 centimeter høje og lyse i huden.
De talte begge dansk med accent og var iført mørkt tøj. Den ene bar sort tørklæde og den anden et orange tørlæde.
Begge medbragte taske over skulderen, og de blev sidst set gående ad Baldersvej i retning mod Gefionsvej.
Hvis du har oplysninger i sagen eller set de to kvinder, kan du kontakte Nordsjællands Politi på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.