Fortsæt til indhold

Sliksulten tyv stjal sodavand og otte kasser slik

50 sodavand og 20 liter benzin stjålet ved indbrud i Rosenholm Rideskole i Hornslet

Krimi
Af Martin Schultz

En eller flere indbrudstyve med lyst til sodavand og slik står bag et indbrud i Rosenholm Rideskole på Amaliegårdsvej i Hornslet.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem 28. september og kl. 7.00 torsdag morgen.

Sodavand og 20 liter benzin

Gerningsmændene opbrød flere hængelåse for at komme ind til godterne.
Politiet kan konstatere, at der er stjålet 50 sodavand, 8 kasser slik og nogle kaffeposer.
Desuden er der stjålet en oplader til en traktor af mærket Ctek, en dunk med 20 liter benzin og en forstærker af et ukendt mærke.