Fortsæt til indhold

Babser skal holde dåsen kold

Krimi
Jacob Nielsen

Det er ikke småting Linse Kessler må slæbe med hjem, når hun er på autografskrivning og andre besøg rundt om i landet. På facebook viser hun nogle af de seneste ting, hun har modtaget, frem. Ting som gør det barmfagre tv-kendis glad.
"Jeg er simpelthen så glad for alle de fine tegninger, gaver, breve, billeder osv., jeg får af en masse søde børn og voksne, når jeg er ude på besøg rundt om i Danmark. Stor tak til jer alle," siger Linse, som fremhæver en helt bestemt ting, hun netop har fået, som kan bruges til at holde sodavandsdåser kolde.
"Her er lidt af det, jeg har fået. PS, tjek lige dåseskjuleren med babserne, den er da for fed," lyder det fra den 48-årige Bryggen-pige.
Linse har efterhånden mødt titusindvis af fans landet over, men hun er stadig også vild med at møde dem face to face. Det fortalte hun til Lokalavisen.dk, da vi forleden mødte hende til autografskrivning på Torvet i Albertslund Centrum.
"Selvom jeg har været til utrolig mange autografskrivninger, fået et hav af gaver og hilst på masser af mennesker, så bliver jeg stadigvæk rigtig glad, når jeg hører pigerne skrige efter mig. Jeg kommer aldrig til at tænke, åh, hvor er det kedeligt, for de er jo glade for at se mig, og det er guld værd," sagde Linse.
Se Linse billede af gavebordet med den alternative dåseskjuler nedenfor.
Gense også tv-indslaget: Sådan var Linses opvækst i Albertslund