Rumænske tyve taget med 103 kilo kobber
Uddrag fra Østjylland Politis døgnrapport fra mandag 21. oktober til tirsdag 22. oktober
En patrulje fra Østjyllands Politi blev i går klokken 08.15 sendt til et mindre færdselsuheld i krydset Åby Ringvej mellem Edwin Rahrs Vej i Brabrand, hvor en varebil angiveligt havde påkørt en personbil, som holdt stille for rødt lys på Åby Ringvej.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Et vidne bemærkede, at der var en person i varerummet, som skyndte sig at dække 'et eller andet' til, hvorefter pågældende gik fra stedet i en fart. Ved politiets ankomst konstaterede man, at der var to personer i pågældende bil, ligesom man fandt ud af, at der var cirka 103 kilo kobber i varerummet. Personerne, som var af rumænsk afstamning, mistede pludselig evnen til at kommunikere på engelsk, da de blev spurgt til kobberet. En tilkaldt patrulje foretog anholdelse af den tredje person, som var gået fra stedet, men som blev udpeget af et vidne.
Alle tre blev bragt til politigården i Aarhus, sigtet for tyveri af skrot fra et ukendt sted. Der er tale om tre rumænske mænd på 26, 35 og 43 år. Alle er idømt en bøde for tyveriet og løsladt.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i skole
Olof Palmes Alle 8200 Århus N
Sket:20/10/2014 22:12 Til 20/10/2014 22:12
Dør opbrudt. Ukendt kostervalg.
Indbrud i privat kontor i øvrigt
Ryesgade 8000 Århus C
Sket:15/10/2014 12:00 Til 20/10/2014 08:00
Dør opbrudt. Der var stjålet et kontant beløb.
Indbrud i forretning i øvrigt
Anelystparken 8381 Tilst
Sket:20/10/2014 02:50 Til 20/10/2014 03:08
Dør opbrudt. Der var stjålet et parti hundefoder.
Indbrud i privat beboelse
Agf Vej 8260 Viby Jylland
Sket:18/10/2014 12:00 Til 20/10/2014 11:10
Dør opbrudt. Der var stjålet en brun bamsestol med en rødlig taburet, alt mrk. Wegner, samt en bærbar PC mrk. Asus.
Indbrud i privat beboelse
Novembervej 8210 Århus V
Sket:20/10/2014 09:00 Til 20/10/2014 15:35
Vindue opbrudt. Der var stjålet et digitalkamera mrk. Sony, en PC mrk. MacBook Pro, en Apple iPad samt et kontant beløb.
Indbrud i privat beboelse
Ryvej 8210 Århus V
Sket:20/10/2014 12:00 Til 20/10/2014 16:00
Dør opbrudt. Der var stjålet stålbestik, et kamera mrk. Olympus samt porcelæn mrk. Royal Copenhagen.
Indbrud i privat beboelse
Vejlby Toften 8240 Risskov
Sket:20/10/2014 08:00 Til 20/10/2014 13:30
Vindue opbrudt. Der var stjålet to Tablets mrk. iPad og Yarciv, flere opladerkabler og en mobiltelefon mrk. Samsung Galaxy S2.
Indbrud i nybygning/prøvehus
Obstruptoften 8320 Mårslet
Anmeldt:mandag 20-10-2014 08:56
Hængelås skåret op. Der var stjålet klinker 60x60 cm, en støvsuger mrk. Starmix, to vinkelslibere mrk. Bosch, en røremaskine/piskeris mrk. ukendt samt en fliseskærer mrk. Sigma.
Færdselsuheld
Spanien 8000 Århus C
Sket:20/10/2014 06:17 Til 20/10/2014 06:17
I forbindelse med underkørsel i lastvogn af en jernbanebro skete der skader på broen. Skadens omfang var mindre afskalninger på betonen samt skader på færdselstavler.
Færdselsuheld
Nørre Alle 8000 Århus C
Sket: 20/10/2014 12:19 Til 20/10/2014 12:19
En 38-årig mandlig bilist foretog et højresving, hvorved han overså og påkørte en 23-årig kvindelig cyklist. Kvinden blev bragt til hospitalet til behandling for mindre personskader.
Færdselsuheld
Hans Broges Gade 8000 Århus C
Sket:20/10/2014 08:06 Til 20/10/2014 08:06
En 5-årig dreng løb ud mellem parkerede biler og direkte ud foran en 62-årig mandlig bilist, der ikke kunne undgå påkørsel. Drengen slap fra uheldet med overfladiske skrammer.
Færdselsuheld
Beringvej 8361 Hasselager
Sket:20/10/2014 07:57 Til 20/10/2014 07:57
En 34-årig mandlig bilist kørte frem for ubetinget vigepligt i vejkryds ved Hovvejen, hvorved han ramte en 40-årig bilist på siden af bilen. Der skete materiel skade på køretøjerne, og de implicerede bilister slap med overfladiske skrammer. Den 34-årig bilist blev efterfølgende sigtet for kørsel uden førerret.
Spirituskørsel
Randersvej 8200 Århus N
Sket:20/10/2014 01:27 Til 20/10/2014 01:27
En 23-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som efter udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for spirituskørsel, løsladt.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Ringvej Syd 8260 Viby Jylland
Sket: 20/10/2014 17:15 Til 20/10/2014 17:15
En 19-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som efter udåndingsprøve konstaterede, at manden var påvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel uden førerret. Løsladt.
Kørsel uden førerret
Paludan-müllers Vej 8210 Århus V
Sket: 20/10/2014 08:45 Til 20/10/2014 08:45
En 32-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Skjoldhøjvej 8381 Tilst
Sket: 20/10/2014 21:30 Til 20/10/2014 21:30
En 24-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Åby Ringvej 8230 Åbyhøj
Sket:21/10/2014 00:19 Til 21/10/2014 00:19
En 29-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret.
Brandundersøgelser
Gudrunsvej 8220 Brabrand
Sket:21/10/2014 02:21 Til 21/10/2014 02:21
Der opstod en brand i en bygning indrettet som cirkuslokale. Brandvæsenet fik ved slukningsarbejde hurtigt kontrol over ilden. Der var ikke fare for spredning til øvrige bygninger. Branden undersøges nu nærmere af politiet.