Fortsæt til indhold

Branden varer dagevis endnu

De to lader på Falkendal er nu styrtet sammen, det vurderes at ilden først er slukket tirsdag. Over 3 millioner liter vand er brugt på de første 16 timer.

Krimi
Af Allan Andersen

Natten igennem har en stor styrke af brandfolk fra Helsinge, Gilleleje og Hillerød bekæmpet ilden i de to store lader på Falkendal.
Der blev desuden også indsat mandskab fra Frivilligcenter Hedehusene, samt fra Beredskabsstyrelsens kaserne i Næstved, det er også mandskab herfra som står for den langvarige efterslukning som først forventes afsluttet tirsdag.
Lørdag eftermiddag ved 17-tiden viste opgørelsen at der var brugt godt 3 millioner liter slukningsvand, det oplyser indsatslederen for Gribskov Brandvæsen til Lokalavisen.dk
De to store lader brød i brand, natten til lørdag, og det var gårdejeren selv som slog alarm kl. 00.46, det oplyser Nordsjællands Politi.
Branden raser fortsat i bygningerne som er styrtet fuldstændig sammen over de mange tons bigballer som var opbevaret i de 4000 m2 store lader. Sammenstyrtningen betyder at dele af taget dækker over branden, og besværliggør slukningsarbejdet.
Brandvæsnet har bla. rekvireret gravemaskiner som løfter nedstyrtede tagplader og bjælker væk løbende.
Den regulære slukning af branden er dog for længst overstået, branden får lov til at brænde ud af sig selv og der er alene tale om en kontrolleret nedbrænding som forventes at tage flere dage endnu.