Spurgte om vej og nuppede dankortet
77-årig kvinde blev franarret sit dankort efter at have hjulpet mand af romansk udseende
Louise Nyvang Burmeister
En 77-årig kvinde blev torsdag udsat for et tricktyveri på Ringvej Syd.
Det oplyser Østjyllands Politi.
En ukendt gerningsmand spurgte hende ved middagstid om vej til Kalundborg. Kvinden forklarede manden vejen og opdagede efterfølgende, at hendes dankort og mastercard var stjålet fra hendes taske i bilen. Der blev herefter hævet et kontantbeløb fra kvindens konto.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, romansk af udseende, 40-45 år, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, hårfarve: sort, hårlængde: kort.
Yderligere kendetegn: Let krøllet hår, talte engelsk, iført mørkt tøj.
Kørte i en svensk indregistreret lys bil med 3 tal og 3 bogstaver.