Vild biljagt i Aarhus V
Søndag eftermiddag fik Østjyllands Politi øje på en hurtigtkørende bil i Aarhus vest, som de forsøgte at standse.
Det passede dog ikke bilens 24-årige chauffør, der valgte at stikke af, hvilket resulterede i en biljagt.
Den 24-årige kørte over for to røde lys og forsøgte at slippe væk ved at køre ind i et villakvarter.
Manden kørte ind på Bymosevej og løb fra bilen, der stadig var i fart, og kastede bilnøglerne fra sig i et forsøg på at slippe væk fra politiet.
"Politibilen var heldigvis en hundepatruljen, og hunden fandt nemt både gerningsmand og nøgler," siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Den trillende bil trillede ind i en parkeret bil, og den anholdte står nu overfor et længere anklageskrift, da han, udover at stikke af fra politiet, også var påvirket af stoffer.
Uddrag af døgnet i øvrigt
Indbrud i værksted
Sintrupvej 8220 Brabrand
Sket: 26/10/2014 14:00 Til 26/10/2014 18:20
Dør opbrudt. Endnu intet overblik over evt. kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Hunderosevej 8541 Skødstrup
Sket: 24/10/2014 17:00 Til 26/10/2014 09:30
Dør opbrudt. Der blev stjålet en PC samt smykker.
Indbrud i privat beboelse
Ålesundsvej 8200 Aarhus N
Sket: 25/10/2014 22:00 Til 26/10/2014 10:00
Indstigning på ukendt vis. Der blev stjålet en bærbar PC samt et kontantbeløb.
Indbrud i privat beboelse
Ringkøbingvej 8000 Aarhus C
Sket: 24/10/2014 16:00 Til 26/10/2014 10:00
Dør opbrudt. Der blev stjålet figurer mrk. Kay Bojesen, en jakke samt en taske.
Indbrud i privat beboelse
Silkeborgvej 8000 Aarhus C
Sket: 23/10/2014 17:00 Til 26/10/2014 19:30
Dør sparket ind. Der blev stjålet en loftslampe mrk. Verner Panton, parfume, service mrk. Royal Copenhagen, samt en vasketøjstønde.
Indbrud i privat beboelse
Bronzealdervej 8210 Aarhus V
Sket: 26/10/2014 15:00 Til 26/10/2014 20:45
Rude knust. Der blev stjålet en pels samt en jakke mrk. Canada Goose.
Indbrud i privat beboelse
Gudrunsvej 8220 Brabrand
Sket: 26/10/2014 19:00 Til 27/10/2014 02:15
Rude knust. Der blev stjålet en fingerring samt et kontantbeløb.
Røveri mod forretning
Havkærvej 8381 Tilst
Sket: 26/10/2014 18:19 Til 26/10/2014 18:19
En mand indfandt sig i butikken, hvor han under trussel med kniv fik udleveret cigaretter samt et kontantbeløb. Manden forlod herefter butikken til fods.
Gerningsmanden beskrives således:
Mand, udenlandsk af udseende, mørk i huden og engelsktalende. Iført sort hættetrøje, bandana trukket op over mund og næse samt hvide bukser af mrk. Karl Kani. Medbragte en køkkenkniv samt en hvid bærepose med rødt logo.
Røveri mod andre
Store Torv 8000 Aarhus C
Sket: 26/10/2014 07:50 Til 26/10/2014 07:50
En 31-årig mand hævede under trussel et kontantbeløb og udleverede det til en for ham, ukendt mand. Manden beskrives som værende
A: mand, ikke dansk udseende, 30-40 år, cirka 175 cm, muskuløs, kort hår, intet om påklædning.
Færdselsuheld og spirituskørsel
Åvej 8240 Risskov
Sket: 26/10/2014 16:12 Til 26/10/2014 16:12
En 45-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han havde indtaget alkohol over det tilladte. Manden var kørt frem mod rødt lys og ind i et træ. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Kørsel uden førerret
Grønløkke Alle 8310 Tranbjerg Jylland
Sket: 26/10/2014 09:28 Til 26/10/2014 09:28
En 31-årig mandlig bilist førte en personbil uagtet, at han var frakendt førerretten.
Brandundersøgelser
Kirkegårdsvej 8000 Aarhus C
Sket: 26/10/2014 23:56 Til 26/10/2014 23:56
En personbil udbrændt i baggård bag fitnesscenter. En mand iført en mørk hættetrøje blev set løbe fra stedet for efterfølgende at køre fra stedet i en personbil.