Tre weekendindbrud gav kontant udbytte
Tyveknægte er brudt ind i tre private boliger i Kolind i weekenden
Tre private boliger er i løbet af weekenden blevet udsat for indbrud. Fremgangsmåden ligner hinanden i de tre tilfælde med opbrudte vinduer, og alle steder blev det stjålet kontanter og andre let omsættelige effekter.
Mellem fredag kl.17.00 og søndag kl. 10.00 blev flere vinduer opbrudt i en privat bolig på Søndermarken i Kolind.
Der blev stjålet smykker, et kamera af mærket Sony, samt et kontantbeløb.
Stjal to armbåndsure og kontanter
Et vindue blev ligeledes opbrudt, da ukendte gerningsmænd mellem lørdag kl. 11.40 og søndag morgen kl. 09.00 brød ind i en beboelse på Enggårdsbakken i Kolind. Her blev der stjålet to armbåndsure, et herreur af mærket Diesel samt et dameur af mærket Christina Watches. Der blev desuden stjålet et kontantbeløb.
Weekendens tredje indbrud i Kolind skete mellem lørdag formiddag kl. 10.45 og søndag kl. 16.15 i en privat bolig i Fuglevænget.
Også her blev et vindue opbrudt, og der blev stjålet en iPad, en mobiltelefon af mærket Samsung Galaxy 3, samt et kontantbeløb.