Fortsæt til indhold

Campingvogn er "kommet hjem"

Krimi
Af Betina Skjønnemand

Yvonne Jørgensen har fået sin campingvogn igen.
Sidste uge kørte en fræk tyv ellers væk med den ved højlys dag, da den stod midlertidigt parkeret i hendes indkørsel.
Hun havde egentlig opgivet håbet, men forsøgte alligevel af efterlyse campingvognen både her i Lokalavisen og via et opslag på Facebook.
Og nu har efterlysningerne båret frugt.
“Politiet kom med campingvognen i fredags”, lyder det fra en lidt mellemfornøjet Yvonne Jørgensen.
“Jeg ser selvfølgelig superglad for, at jeg har fået min campingvogn igen. Men der forestår nu et større rengøringsarbejde, for vedkommende, der stjal vognen, har da tydeligvis også brugt den. Også toilettet, hvilket ikke er så lækkert. Men hovedsagen er jo, at jeg har fået min campingvogn igen”.
Det var en bekendt af en af Yvonnes veninder, der kom med det afgørende tip til politiet.
“Han er lastbilchauffør, og blev overhalet af en sort bil med en blå bagklap. Og så ar der nogle klokker, der ringede. Han tog bilens registreringsnummer, og politiet fandt efterfølgende min campingvogn et sted på Fyn”, forklarer Yvonne Jørgensen.
Nu kan hun få campingvognen kørt i tørvejr, så den kan stå trygt og godt til en ny campingsæson starter til foråret.