Snuppet med kokain og amfetamin
Af Anne Andersen
Torsdag formiddag blev politiet tilkaldt, da et vidne observerede to mænd, der luskede rundt omkring rutebilstationen på Fynsvej. Da ordensmagten nåede frem, fandt de den ene mand, da han var i færd med at bryde ind i en bil. Da manden blev anholdt, fandt politiet 8 gram amfetamin og 1,5 gram kokain på ham. Manden blev taget med på stationen, hvor politiet desuden fandt ud af, at han havde opgivet falsk navn.
Den 20-årige blev derfor sigtet for brugstyveri, for besiddelse af stoffer og for at udgive sig for at være en anden.