Fortsæt til indhold

Truede sig med kniv til penge fra pølsevogn

Østjyllands Politi eftersøger to unge mænd for knivrøveri mod pølsevogn på Havnen i Grenaa

Krimi
Af Martin Schultz

Politiet efterlyser gerningsmændene til et groft røveri lørdag aften mod en pølsevogn på Kattegatvej ved indgangen til havneområdet i Grenaa
Ifølge politiets oplysninger indfandt der sig kl. 20.34 en yngre mand i pølsevognen. Her truede han ekspedienten med en kniv til at udlevere penge fra kasseapparatet.
Røveren havde en medgerningsmand, som bevogtede bagdøren under røveriet.
Politiet ved ikke, hvor de to mænd forsvandt hen, men vil gerne høre fra vidner på tlf. 114, hvis nogen har bemærket noget udsædvanligt på Kattegatvej i tiden omkring røveriet.

Efterlyser to yngre mænd

Østjyllands Politi eftersøger to mænd og har udsendt følgende signalementer af de gerningsmænd.
Manden, som truede sig til penge med en kniv, er 19 til 10 år gammel og spinkel af bygning. Han er 180-185 cm høj, har mørke øjne, kort maskinklippet hår og var iført en sort hættetrøje. Han havde en halsedisse, et halsrør, foran sin mund og næse for at skjule sit ansigt. Han bar mørke bukser og gik i hvide sko.
Hans medgerningsmand er ligeldes en yngre mand på 18-20 år, spinkel af bygning og omkring 185-190 cm høj. Han havde meget kort klippet mørkt hår og et markeret ansigt med hvid hud. Han var iført blå Converse kondisko og var iklædt blå cowboybukser, lyseblå sweatshirt med et meget stort rundt logo foran med hvid ring og hvide bogstaver.