Fortsæt til indhold

Tre kuttere i brand i fiskerihavn

Krimi
Arkiv

Beboere ved havnen i Rødvig anmeldte natten til onsdag klokken 01.41, at der var ild i fiskerihavnen – muligvis i en båd.
Brandvæsenet og politiet kørte straks til stedet og kunne ved ankomsten konstatere, at en fiskekutter stod i lys lue. Branden var så kraftig, at en kutter ved siden også brød i brand, og denne brand bredte sig til en tredje båd. Formentlig som følge af branden sank den kutter, hvor branden opstod, mens de øvrige fartøjer forblev flydende, men blev kraftigt brandskadet.
Politiet skal nu foretage yderligere undersøgelser i et forsøg på at finde årsagen til branden.
Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i havneområdet før brandens opståen. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm