Fortsæt til indhold

Fulderik sprang ud fra altan

Krimi
Jesper Lundh

Feststemningen forsvandt formentlig på få sekunder, da en af gæsterne ved en privat fest i Fredensborg i nat sprang ud fra altanen. Da han et øjeblik senere landede på jorden, var han bevidstløs.
"Manden skulle vise sig for alle de andre, så han sprang ud fra 2. sal," siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Ole Hestbæk, til Lokalavisen.dk.
En ambulancen blev kaldt til festen på Chrst Boecksvej, men da mange af festdeltagerne var fulde, bad ambulanceredderne om politiets hjælp til at sikre arbejdsro. Der opstod dog ingen problemer med gæsterne.
Den unge mand vågnede kort efter op og var tilsyneladende uden skader, oplyser politiet. Han blev dog kørt til skadestuen til observation for hjernerystelse.