Fortsæt til indhold

Snedige forsøg på tricktyveri

Flere borgere har henvendt sig til Allerød Nyt, hvor de advarer om en ny form for tricktyveri

Krimi
Af Mads Hussing

Allerød Nyt har fået flere henvendelser fra borgere, der har fået et stykke papir fra en forening ved navn Humanhelp.eu i deres postkasse. Her bliver beboerne spurgt om, de har noget ekstra tøj eller sko, som de kan undvære, for så vil foreningen samle det sammen fredag 25. april klokken 09.00.

En af de bekymrede borgere, som Allerød Nyt har været i kontakt med, har ringet til politiet og fået følgende besked:

"Der er tale om en organiseret landsdækkende bande, og sedlen skal smides ud, og man skal ikke sætte noget ud for døren."

Politiet advarer: Indbrudstyve bruger ny metode


Flere har set en mand på omkring 40 år og med helt kort mørkt hår gå rundt og smide sedlerne ind af postkasserne. Det er i hvert fald sket onsdag 23. april, ifølge henvendelserne til Allerød Nyt, som kommer både fra Blomsterkvarteret i Lillerød og fra Lynge Overdrev.

Hvis man klikker sig ind på humanhelp.eu, så kommer man ind på et website for en nødhjælpsorganisation, der har til huse i Ukraine og i Kenya.