Fortsæt til indhold

”Guldsælgere” ved flere afkørsler på Køge Bugt Motorvejen

Krimi
Arkiv

Tre gange inden for lidt mere end en time lørdag eftermiddag - kl. 12.43, kl. 13.13 og kl. 13.56 fik politiet meldinger om, at udlændinge i blandt andet en engelsk indregistreret Mercedes og en Opel Vectra bil holdt ved motorvejsafkørslerne og forsøgte at vinke bilister ind til siden for at sælge guldsmykker til disse.
Det er både farligt og ulovligt at standse og tage ophold på motorvejs til- og afkørslerne, og da ”guldsælgerne” er tilrejsende kriminelle, der sælger fupsmykker, opfordrer politiet derfor til, at man ikke standser op og lader sig friste af tilbuddet om billigt ”guld” men derimod ringer til politiet.
pm