Fortsæt til indhold

Mand stukket ned af 14-årig dreng i lejlighed

En mand er kørt til RH Traume efter at være stukket ned af en 14-årig

Krimi
Af Allan Andersen

De præcise omstændigheder er endnu en anelse uklare, men politiet har natten igennem arbejdet på en adresse i Hillerød efter et alarmopkald om knivstikkeri.
Alarmen indløb kl. 00.41 via 1-1-2 hvor en mand kort før var blevet stukket i ryggen med en kniv i forbindelse med en episode i en lejlighed, det oplyser Vagtchef for Nordsjællands Politi, Politikommisær Ole Hestbæk til Lokalavisen.dk
- En mand og en kvinde havde noget uenighed i en lejlighed på Fredskovhellet, og det endte med at en 14-årig stak manden i ryggen med en kniv, forklarer vagtchefen og fortsætter: - Efter knivstikket flygter den 14-årige fra stedet, men vedkommende er fundet i området af politiet.
De præcise relationer mellem personerne kan vagtchefen endnu ikke oplyse noget om, ligesom tilstanden hos den sårede mand endnu er ukendt.
- Jeg kan bekræfte, at ofret er blevet kørt på sygehuset til behandling, slutter vagtchefen.
Flere kilder oplyser til Lokalavisen.dk, at den sårede mand er blevet kørt til Rigshospitalets Traume Center i København efter at Akutlæge og ambulancereddere havde arbejdet på manden nogen tid på adressen.
Senere på natten oplyste vagtchefen, at knivstikkeriet skulle bunde i den 14-årige's manglende accept af moderens nye kæreste.
Området omkring opgangen, hvor knivstikkeriet skete, er afspærret af politiet og teknikere var omkring kl. 02.30 på vej mod adressen for at foretage tekniske undersøgelser af gerningsstedet.
opdateres...

Området omkring opgangen er spærret indtil teknikerne er færdige med deres arbejde.
Politiets indsatsleder på gerningsstedet arbejder her fra vognen, mens teknikerne er på vej mod stedet. Vognen er bla. udstyret med PC'ere og trådløst internet.