Fortsæt til indhold

Personbil knust mod ladvogn tidligt i morges

To mænd kæmper for deres liv på Rigshospitalet og en er hårdt kvæstet, efter et usædvanligt voldsomt trafikuheld på Hillerød Motortrafikvejen, kort før kl. 05.00. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af Allan Andersen

To personer blev fastklemt i deres personbil ved en kollision med en ladvogn fra Dansk Autohjælp, tidligt i morges. Føreren af ladbilen blev hårdt kvæstet ved ulykken, mens de to mænd fra personbilen begge svæver i livsfare efter det voldsomme uheld.
Alle tre mænd er bragt til Rigshospitalets Traume Center, hvor de alle er under behandlig, det oplyser Nordsjællands Politi.
Alarmen om ulykken indløb kl. 04.50, hvor bilerne et øjeblik før var kørt sammen med en knusende kraft på motortrafikvejen, omkring Kollerødvej. En mand i en personbil hjalp så godt han kunne de tre ilde tilredte personer, indtil redningsmandskab nåede frem.
Brandfolk fra Allerød og Slangerup ankom kort efter alarmen, og begyndte at klippe den knuste personbil fra hinanden. Samtidigt hjalp Akutlæge, paramedicinere og ambulancereddere de to fastklemte så godt de kunne, indtil de var blevet frigjort fra bilen.
Det vides pt. ikke om føreren af ladvognen var fastklemt efter den voldsomme ulykke.

VIDEO: Se billeder fra den voldsomme ulykke

Se flere videoer på localeyes.dk

De to mænd i personbilen kørte af ukendte årsager stødte frontalt sammen med en ladvogn, og deres bil blev voldsomt deformeret, bla. blev bilens motor revet ud og kastet 20 meter væk fra bilen. Sporene på uheldsstedet tyder umiddelbart på at personbilen er kommet over i ladvognens vognbane, men den præcise uheldsårsag skal nu undersøges af Bilinspektørerne.
Vragdele fra de to køretøjer lå spredt over et stort område, og en stige fra personbilen var skudt gennem forruden på ladbilen - den havde lykkeligvis ramt i passagersiden hvor der ikke havde siddet nogen passager.
Politiet afspærrede strækningen mellem Kollerødvej i Allerød, og ud til Roskildevej i Hillerød.
Politipatruljer og bilinspektør arbejdede på at få undersøgt stedet og ryddet op hurtigst muligt, men uheldet medførte alligevel omfattende trafikkaos mellem Helsinge og Hillerød. Flere bilister foretog livsfarlige vendinger på Motortrafikvejen på trods af den åbenlyse fare for at udløse et nyt uheld.
Politiet har endnu ikke overblik over identitet, alder eller køn på de tilskadekomne personer ved ulykken.

Alle tre mænd er bragt til Rigshospitalet, to af dem er i overhængende livsfare efter det voldsomme frontale kollision.
Motoren fra personbilen blev revet ud, og lå ca. 15-20 meter væk fra bilen. En bil på ladet af ladvognen forblev på bilens lad.
En bilinspektør er her i gang med at undersøge den knuste personbil efter de to mænd var klippet fri..
Ladbilen er voldsomt smadret, lykkeligvis ramte stigen ikke føreren af ladbilen og der var ingen passager med i vognen.