Albanere valgte forkert container til England
Rune Weitling
Nogle gange skal man lige tjekke sine transportmuligheder en ekstra gang.
Klokken 07.30 i morges var politiet således nede og hente to albanere på havnen i Esbjerg, hvor de havde gemt sig i en container i håbet om at komme med færgen til England.
De to albanere havde dog valgt den forkerte container, for den, som de to udlændinge sad og kukkelurede inde i, skulle på ingen måde til England. Den skulle såmænd blive i Danmark.
De to mænd har nu fået en sigtelse for ulovlig indtrængen jvf. udlændingeloven samt en sigtelse for hærværk, da de havde skåret noget presenning op for at komme ind i containeren. Men altså som bekendt den forkerte...