Ung mand dræbt
Dramatisk solouheld ved Slangerup
Natten til torsdag omkom en 29-årig mand fra Hornsherred i et solouheld uden for Slangerup.
Føreren kom kørende i høj fart i vestlig retning ad Hørup Skovvej. Politiet vurderer, at han mister herredømmet, hvorefter bilen kører over i venstre rabat og torpederer et solidt vejtræ.
Her bliver bilen kløvet i to og vragdelene spreder sig over et areal på omkring 100 meter. Alligevel har vejtræet kun fået få skrammer.
Da den ulykkestedte mand bliver fundet, bliver der forsøgt livreddende førstehjælp af to mænd, der blandt andet lægger en årepresse. Desværre uden held.
Politiets første patruljevogn på stedet konstaterer, at bilens motorblok er kold. Det tyder på, at ulykken er sket nogen tid før anmeldelsen. Politiet blev alarmeret klokken kvart i fire, fredag morgen. Det er uvist, hvor længe der er gået før manden blev fundet.
Den afdøde er fra Hornsherred, nærmere bestemt Krogstrup ved Skibby. Manden blev 29 år. Hans kone er blev underettet i nat. Parret har ingen børn.
Poltiet mener, at de to førstehjælpere er militærfolk fra Jylland. Begge er i midt- til slut-tyverne.
Natten til fredag og fredag morgen har der været et stort opbud af patruljevogne, teknikere og bilinspektører. Ligesom området har været afspærret for trafik. Ligeledes har en hundepatrulje været på ulykkestedet for at søge efter eventuelt flere ofre fra ulykken.
Politiet ved endnu ikke, hvor hurtigt den 29-årige har kørt, men man forventer at have et bud på bilens hastighed op til ulykken i begyndelsen af næste uge.
Man ved endnu ikke om manden har været påvirket.