Her er Danmarks smarteste vagtcentral

Røgen begynder at brede sig i en fabrikshal på en af Frederikssunds større virksomheder. Brandalarmen går. En lille kilometer derfra på Brandstationen i Frederikssund er vagtcentralens chefstol tom. Vagthavende er nemlig, ganske intetanende, ved at klare et af jobbets mindre heroiske opgaver: græsslåning af Brandstationens grønne arealer.
Hans lille transportable sladrehank fortæller ham, at vagtcentralen kræver hans opmærksomhed. Vigtige minutter er øjensynligt gået tabt - men hvad du og jeg ikke ser, er aktiviteten i Frederikssund og Halsnæs' nye server. Den er allerede nu 10 skridt foran.

Fremtiden er fjernstyret

Fra at serveren registrerer alarmen, sammenligner den med stationens vagtplan. Imens serveren sender SMS'er med adresse på alarmens position ud til det vagtsatte hold af brandmænd, kører den også lynhurtigt virksomhedens brandplan igennem. Brandplanen viser nemlig, at et hold brandfolk ikke er nok til at dække en brand i så stor en fabrikshal. Derfor kalder den også de brandfolk til, som ikke er på vagt.
Udenfor har vagthavende nu stoppet græsslåmaskinen og taget sin ipad frem. Han kan se, at der er tilkaldt et ekstra hold brandfolk. De er nu på vej fra forskellige steder i byen. I stedet for at skulle fumle med nøglerne, når de kommer, åbner vagthavende nu porten ind til brandkøretøjerne med et klik på sin ipad. De kan nu hurtigst muligt komme afsted.
Han går ind på brandstationen til sine tre skærme på vagtcentralen og kalder det første hold brandmænd, som nu kører ind på virksomhedens kæmpe store område. Over telefonen guider han dem det sidste stykke, imens han følger bilens GPS hele tiden nærme sig alarmens position på et kort på skærmen.

Udnytter internettet

Eksemplet her er heldigvis tænkt, men viser hvor højteknologisk den nye vagtcentral hos Frederikssund og Halsnæs Brand- og Redningsberedskab er. Primus motor på projektet er leder af vagtcentralen, Klaus Larsen. Han er ikke bange for teknologiske fremskridt som at have en server, der klarer det meste.
"Vi er vist ved at være enige om, at internettet er kommet for at blive, så hvorfor ikke udnytte mulighederne?" siger han.
Han fortæller, at næste skridt er at få serveren til at håndtere videoovervågningen ude hos beredskabets kunder.
"Det betyder, at jeg samtidig med en tyverialarm får video op på skærmen fra de opsatte kameraer, der sidder tættest på den alarm, der er gået. Så vil jeg måske kunne se to mænd i røde jakker på et kamera og deres parkerede blå kassevogn på et andet. Jeg ringer jeg til politiet, og det vil gerne køre ud, fordi det ved med 99,9 pct. sikkerhed, at det ikke er en fejlalarm."

Færre fejl-alarmer

Faktisk er færre fejlalarmer en af hovedårsagerne til, at vagtcentralsystemet er så interessant, at beredskabet i Holbæk har købt sig ind, ligesom en af nabokommunernes brandvæsen også har vist deres interesse.
Tidligere var der kun en lovpligtig løsning på de såkaldte automatiske brandalarmer. Det kørte gennem et kabelnetværk i jorden. Hakkede en bygningsarbejder et forkert kabel over, var der ingen forbindelse til alarmen, og derfor udløste det en rød alarm hos brandvæsenet, som reelt set kunne være en brand. Gik et af netværkenes mellemstationer ned, var der en bunke af alarmer, der mistede forbindelsen og lyste rødt.
Den fejl skulle meget gerne være fortid hos Frederikssund og Halsnæs vagtcentral. Her arbejder man nemlig med internetforbindelse, hvor vagtcentralens server automatisk tager kontakt til alle dens alarmer hver 20. sekund. Og virker internetforbindelsen ikke, går alarmen ikke nødvendigvis. Det nye system har nemlig en nødløsning til at tjekke, at alt er som det skal være ude i virksomheden, hvor alarmen sidder. For udover internetforbindelsen, har alarmen også et SIM-kort, som fortæller serveren, om der vitterlig er alarm eller bare almindelig fejl.
Og der sker normalt rigtige mange falske alarmer hos virksomheder, fortæller Klaus Larsen, der før sin tid i beredskabet sad i en centralfunktion hos alarmselskabet G4S.
"Jeg vil skyde på, at 98 pct. af alle tyverialarmer går på grund af personalefejl. Rigtig mange medarbejdere hader at være den første, der møder ind og skal slå alarmen fra, eller at skulle møde i weekenden. Folk har en overdrevet frygt for, hvad der sker, hvis alarmen gå. De tror, de kan få en bøde, og så vil de ofte hellere lade som om, det ikke var dem, der satte den i gang," siger Klaus Larsen.

God økonomi

Dobbeltsikkerheden giver altså færre falske alarmer, og færre falske alarmer betyder mindre arbejde på vagtcentralen. Derfor kontrollerer Holbæk Brandvæsens egen vagtcentral kun deres alarmer mellem 8-15.30 hver dag. Resten af døgnet tager vagtcentralen i Frederikssund over. Færre mandetimer og flere besparelser er resultatet af samarbejdet. Og der er plads til mange flere opkoblinger på serveren, fortæller Klaus Larsen.
"Det er åndssvagt, at alle beredskaber skal ud og investere et millionbeløb på en ny vagtcentral, når én kan gøre arbejdet. Vi kan lige så godt få noget ud af det, når nu vi har systemet."