Mand kastede tre ølflasker i hovedet på 17-årig kvinde
22-årig mand varetægtsfængslet efter han kastede tre ølflasker i hovedet på 17-årig kvinde
En 22-årig mand er ved retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet frem til den 27. juni efter en voldsepisode i Sønderborg tidligt søndag morgen.
Omkring kl. 6.00 om morgen kom den 22-årige mand i diskussion med en 17-årig kvinde på værsthuset Barboon i Sønderborg. Uenigheden kulminerede med at de to først kastede øl efter hinanden. Derefter kastede manden tre ølflasker i hovedet på den unge kvinde, oplyser Sønderborg Politi.
Den 22-årige blev herefter smidt ud af baren. Kvinden gik efterfølgende ud på gaden for at tale med manden, der kvitterede ved at stikke hende en lussing, hvorefter politiet ankom.
Den 22-årige blev anholdt for vold, og da han er prøveløsladt efter en tidligere dom for kvalificeret vold, blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 27. juni. Udtrykket kvalificeret vold dækker over grov eller særlig grov vold.