Fortsæt til indhold

48-årig mand med skarpladt oversavet jagtgevær fængslet i fire uger

Krimi
Kim S. Andersen

Østjyllands Politi modtog søndag aften oplysninger om, at en 48-årig mand bosiddende i Viby ved Aarhus skulle være i besiddelse af et oversavet jagtgevær. Ved henvendelse på bopælen blev ingen truffet. Pågældende blev umiddelbart efter fundet ved Shell på Skanderborgvej, hvor han blev anholdt og fundet i besiddelse af et skarpladt, oversavet haglgevær. Der er ingen oplysninger om, hvorfor pågældende var i besiddelse af geværet. Manden blev efterfølgende anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus mandag, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Østjyllands Politi modtog ligeledes oplysninger om, at en 38-årig mand bosiddende i Aarhus C skulle være i besiddelse af våben. Ved henvendelse på bopælen blev pågældende antruffet.
I lejligheden fandtes våben. Han blev anholdt og ligeledes fængslet i fire uger.