Fortsæt til indhold

10-15 personer i slagsmål foran diskotek

Politiet måtte bruge peberspray for at skille de stridende parter ad

Krimi
Af Anne Andersen

10-15 personer var kommet op at slås foran diskotek Saga ved Dæmningen i Vejle, og efter at parterne var skilt ad, uddelte politiet flere bøder til de involverede.
Desuden blev to brødre på henholdsvis 18 og 22 år taget med i detentionen.
Slagsmålet fandt sted klokken 04.10 natten mellem fredag og lørdag.
Det var dog ikke eneste gang politiet i det forgangne døgn måtte blande sig i nattelivet i Vejle.
Blandt andet fik en 19-årig mand en bøde, da han ved Den Knæhøje råbte ukvemsord efter to betjente.
En 24-årig mand der opførte sig voldsomt blev også ved Dæmningen sat ind i en patruljebil. Her blev han voldelig og gav sig til at sparke på sæder og ruder:
"Manden bliver sigtet for hærværk, da han inde i patruljevognen sparker et håndtag af. Han var desuden så fuld, at han blev taget med i detentionen", forklarer vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.