Fortsæt til indhold

Mistanke om pyromanbrand

Tom lagerbygning i Daugård nedbrændt

Krimi
Af Jens Braarup

Politiet modtog klokken 17.10 lørdag melding om brand i en nedlagt industribygning på Sønderskovvej i Daugård mellem Vejle og Juelsminde i Hedensted Kommune.
Lagerhallen nedbrændte. Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam, var bygningen tom.
Politiet har en mistanke om, at branden er påsat. Derfor blev der sendt kriminalteknikere til stedet. De arbejdede med gerningsstedsundersøgelsen frem til klokken 23 lørdag aften.