Fulde asylansøgere spyttede på Røde Kors-medarbejder
To fulde asylansøgere sloges i Center Sandholm og spyttede og råbte efterfølgende af Røde Kors-medarbejder
Af Mads Hussing
Et par mandlige asylansøgere overnattede i detentionen fra mandag til tirsdag. De to mænd på 37 og 49 år var kommet op at slås, og da en Røde Kors-medarbejder prøvede på at skille dem ad, så vendte de sig imod medarbejderen og råbte af ham og spyttede på ham.
De to kamphaner blev taget med af Nordsjællands Politi og smidt i detentionen, fordi de var så fulde, oplyser Nordsjællands Politi. De to mænd er i Danmark på tålt ophold.