Fortsæt til indhold

Kender du denne voldsmand?

Politiet beder nu offentligheden om hjælp

Krimi
Kim Schou

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde en mand, som onsdag den 27. august overfaldt en togkontrollør i toget i Oksbøl..
Manden steg over middag i Billum på et tog mod Nørre Nebel. Han fulgtes med en kvinde. Da de to ikke havde købt billetter, blev de begge sat af i Hesselmed. Her spyttede gerningsmanden på togkontrolløren og kastede sten på toget.
Da toget så vendte retur mod Varde, steg manden og kvinden på toget i Oksbøl. Kontrolløren bad igen parret om at forlade toget. Det fik manden til at skubbe til togkontrolløren. Der opstod tumult, og manden slog togkontrolløren flere gange med knytnæve i ansigtet. Da kontrolløren faldt omkuld på jorden, blev han også sparket.
Politiet har opfordret manden til at melde sig selv, ellers ville overvågningsfotos blive offentliggjort. Det har han ikke gjort.

Hvis du mener at vide, hvem manden kan være, så kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4 og bed om lokalpolitiet i Varde.