Kørte 137 km/t men måtte kun køre 80
Jesper Kappel
137 kilometer i timen. Så meget kørte en bilist på en vej, hvor man kun må køre 80 kilometer i timen. Det er dermed en overskridelse af fartgrænsen med hele 71,25 procent.
Den kraftige overskridelse af den lovlige hastighed skete på Frederikssundsvej ved Veksø lørdag eftermiddag klokken 16.48, fortæller Nordsjællands politi.
Bilisten er en mand på 32 år fra Greve, og han blev taget ved en hastighedskontrol, som politiet havde lørdag eftermiddag på Frederikssundsvej.