22-årig kvinde udsat for røveri på vej hjem fra bytur
Susie Jessen
En 22-årig kvinde fra Kolding fik sig en grim oplevelse, da hun lørdag klokken 01.10 var på vej hjem fra en bytur.
Da hun kom gående ad Kløvervej i Kolding blev hun antastet af en mand, som tog fat i hendes skuldre og hals og hev hendes taske fra hende. Kvinden kontaktede politiet umiddelbart efter, som hurtigt ankom til stedet med en hundepatrulje. Her formåede hundende at finde sporet fra gerningsmanden.
Politi og hunde fandt kort tid efter manden ved en container i nærheden, hvor han gemte sig. Han havde kvindens ejendele på sig. Gerningsmanden - en 21-årig mand fra Kolding blev sigtet i sagen og er varetægtsfængslet i fire uger.